Mangler vi danske lokomotiver?

oprettet d.

Mangler vi danske lokomotiver?

Det er ikke nogen hemmelighed, at i øjeblikket, har Roco ikke mange danske lokomotiver.
Spørgsmålet er om vi kan gøre noget for at ændre dette?

I dag kan meget ændres ved at netværke eller ved at stå sammen om ønsker til fremtidens produkter. Derfor har jeg valgt at starte med netop dette emne, i det første oplæg i vores blog.

Vi er alle enige om at vores hobby er fantastisk, men kunne vi hjælpe til med at trække leverandørerne i den retning vi ønsker? Ja, hvorfor ikke. Det kan man alle andre steder, hvor producenterne sætter stor pris på input fra slutbrugerne, og i dette tilfælde er det os, der elsker vores lokomotiver og vores baner.

Jeg ved godt at salg af materiale til vores hobby er lidt broget ind imellem, og det kan godt være der allerede findes noget, som jeg ikke kender til, men hvad nu hvis forhandlerne i Danmark, fandt sammen og lavede et udvalg, som udelukkende skulle komme med input til vores producenter, og sammen ligge pres på, så vi kunne få flere danske materialer. Det kan lade sig gøre i alle andre brancher.

Det ville være endnu sjovere hvis du som bruger kunne få indflydelse på hvilke lokomotiver der skulle komme til rådighed i fremtiden!

Jeg er selv i dialog med Roco lige nu, da jeg har et ønske om et lokomotiv, som jeg mener de ville have nemt ved at producerer, da det ikke kræver mange ændringer, i forhold til eksisterende lokomotiver.

Det er det nye Siemens Vectron lokomotiv, som DSB allerede har bestilt, og som om kort tid kommer til dk.

Hvad med dig? Har du et ønske om et dansk lokomotiv, der ville være fantastisk at have i samlingen?

Skriv gerne hvilket dansk lokomotiv, du kunne tænke dig der var tilgængeligt……….


Kommentar(er) 9

  • Mogens Veland
    Mogens Veland

    Helt klart et velfungerende, og detalieret MS lyntog.

    Svar

  • Erik
    Erik

    Jeg savner et S-tog til banen

    Svar

  • Kim Fabricius
    Kim Fabricius

    Jeg syntes at vi mangler DSB Hs, DSB Eg og DSB Vectron !!

    Svar

  • Klaus Balzarsen
    Klaus Balzarsen

    Jamen lad os da få IC4....er der nogen der kan, er da Roco...🚂🌲

    Svar

  • Bjarne Nikolajsen
    Bjarne Nikolajsen http://Bj.nikolajsen@Gmail.Com

    EB ville være nem at lave da Roco i forvejen har den i produktion Mvh Bjarne Nikolajsen

    Svar

  • Rasmus Larsen
    Rasmus Larsen

    Tænker at MY 1126 kunne være en god idé. Den er kun lavet af Märklin for mange år siden. Den trænger til en moderne udgave. Ikke mindst da det er en museums model samt den som har lagt lyd til de danske modeller. Da Roco har lavet mange MY\'er burde det være muligt. En anden kunne være en nyere udgave af MA den den efterhånden har over 15 år på bagen. Men det er nok ønske tænkning 🙂

    Svar

  • FutFut-modeltog
    FutFut-modeltog http://Www.FutFut-modeltog.dk

    Hvis du svarer her, vil vi give emnerne til Roco!

    Svar

Skriv din kommentar